Prøveskydning

Det er altid muligt at komme forbi og prøve at skyde. Det kræver ikke nogen særlige forudsætninger at gå til skydning.

Der er altid dygtige instruktører til stede på banen, klar til at hjælpe nye skytter og med gode råd til erfarne skytter.

Det er koster kr. 15 for en prøveskydning med luftriffel/luftpistol og kr. 30 for en skydning med salonriffel (samme pris som gælder for medlemmer). Hvis man vil skyde salonpistol på vores 15 meter bane kræver det, at man først har prøvet at skyde med luftpistol et par gange. Det koster kr. 60 at skyde salonpistol.

Du skal som prøveskytte fremvise gyldigt billede-ID (pas eller kørekort) på de første tre prøveskydninger, f.eks. ved træningsaftener, åbent hus-arrangementer eller events.

Du må skyde 3 gange inden for en periode på 12 måneder.

Myndighederne kræver, at foreningen skal registrere dit navn, original billedlegitimationstype og legitimationsnummer, samt dato. Oplysningerne opbevares digitalt i mindst 5 år fra den seneste prøveskydning.

Efter maksimalt 3 prøveskydninger skal der fremvises godkendt vandelsgodkendelse til at få overladt

våben (SKV6), for alle over 15 år, ligesom du skal indmeldes i foreningen.

Skydning med luftvåben kræver ikke fremvisning af ID og digital logning, men der skal forsat, efter 3 prøveskydninger med luftvåben, fremvises godkendt vandelsgodkendelse (SKV6), for alle over 15 år, ligesom du skal indmeldes i foreningen.